
Nogle kommer til mig på grund af et familiebrud. Andre, fordi de oplever udfordringer i familien, bekymrer sig for deres barn eller ønsker hjælp til parforholdet. Fælles er ønsket om, at noget bliver anderledes.
Mine uddannelser og mange års erfaring – som familierådgiver, kommunalt ansat og forfatter – danner grundlag for mit arbejde. Men det er ikke erfaringen alene, der er afgørende. Ingen familier er ens.
Derfor tager jeg altid udgangspunkt i det menneske, den familie eller det par, jeg sidder over for. Og sammen finder vi ud af, hvad der virker for dig eller jer.
Jeg tror ikke på standardløsninger
Bag enhver konflikt, skilsmisse eller familiekrise findes mennesker med deres egen historie, egne bekymringer og håb.
Derfor møder jeg aldrig familier med en færdig opskrift. Jeg møder dem med faglighed, nysgerrighed og respekt – og med et ønske om sammen at forstå og finde en vej videre …
Familiebrud
Støtte og sparring før, under og efter skilsmisse/samlivsophør.
Familieterapi
Når I oplever svære perioder med konflikter, uoverensstemmelser, bekymringer eller andre udfordringer.
Parterapi
Når I ønsker at forstå hinanden bedre og styrke jeres relation.
Forældres oplevelser af et forløb hos mig
“Som far i en sammenbragt familie har jeg flere gange stået i situationer, hvor jeg ikke selv kunne finde den rigtige vej videre i konflikter og svære relationer, særligt i forhold til mine større børn. Her har Camilla været en uvurderlig hjælp. Hver gang vi har kontaktet hende, har hun formået at skabe ro, forståelse og løsninger, som både børn og voksne har haft stor gavn af.
Man mærker tydeligt, at Camilla driver sin virksomhed, fordi hun oprigtigt ønsker at hjælpe familier og børn. Samtidig er hun både dygtig, professionel og utrolig tryg at tale med, hvilket gør det lettere at åbne op om svære emner.
Jeg ville ønske, man kunne give 20 stjerner. Jeg kan kun give Camilla mine varmeste anbefalinger til alle familier, der oplever udfordringer og har brug for kompetent og omsorgsfuld hjælp.”
Modtaget via LinkedIn fra far i sammenbragt familie
“Vi havde nogle dejlige dage efter vores besøg hos dig og det gav os en masse. Vi bruger dig allerede meget i vores snakke og det hjælper os helt sikkert. Vi glæder os til flere. Kan vi finde en dato allerede nu? … Du bestemmer. Vi er bare glade for du vil hjælpe os.”
“Hej Camilla. Selvom vi ikke har kontakt/nogle sessioner, så fylder du meget i mig og hos os – på den gode måde … Vi vil meget gerne booke en tid snart – vi har begge været rigtig glade for vores snakke og din evne at se os begge.”
Sms-beskeder fra kvinde undervejs i parterapi-forløb
Copyright © 2026 Camilla Semlov
All rights reserved